Klik her hvis du ikke vil læse indledningen, men straks gå til billederne.
I slutningen af juli måned år 2001 tog vi på ferietur til Lanzarote. Det var nøjagtigt på vores 1 års bryllupsdag og da vi ikke havde været på "rigtigt" bryllupsrejse, betragtede vi denne tur som en forsinket "honeymoon".
Lanzarote er vel i Danmark mest kendt i forbindelse med La Santa sport som ligger oppe i den nordvestlige del af øen. Vi boede i den sydlige del i den by der hed Playa Blanca (den hvide strand). Lidt historie følger nu ;
Lanzarote menes at være opkaldt efter en fransk adelsmand som hed Lancerot som deltog i en af den normanske Juan Bethencourt erobringstogter i 1300 tallet, eller fra Lancelotto en sømand fra Genova som ankom til øen i 1312. Det var forøvrigt Juan Bethencourt som var øens første guvernør da den kommer under Spansk kontrol i 1404.
I 1730 og 6 år frem var der midt på øen, et vulkanudbrud som ændrede de frodige landsbrugsmarker (med bl.a. mange vinmarker) til en dynge barsk vulganisk lava, som et minde om naturens trøsteløse uforgivelige ansigt!! Det er det, der i dag er Nationalparken Timanfaya, hvor der bl.a. kan ses Gejsere, som er en af øens største turist attraktioner. Undergrunden i disse bjerge er over 300° bare 5 m nede. En restaurant ligger i området og den bruger faktisk undergrundsvarmen til at stege bøffer. Idag er der 100 aktive vulkaner og 300 vulkankratre på Lanzarote.
Bebyggelsen på øen er lidt specielt, der må kun opføres hvide huse med blå eller grønne vinduer/kanter. Det skyldes arkitekten César Manrique som var Lanzarote's store søn, født 24. April 1919 i Arrecife og døde 25. September 1992 i en trafikulykke, lige udenfor hans hus ! Han overtalte myndighederne på Lanzarote til at alle huse skulle være hvide og ikke over tre etager høje. Det gjorde han bl.a for, at øen ikke skulle ødelægges af den masseturisme og store betonhoteller som Gran Canaria og Tenerife var udsat for. César Manrique var desuden manden bag en række andre tiltag der skulle gøre Lanzarote til en smukkere ø, bl.a nedgravning af alle telefon- og el-ledninger og etablering af rundkørsler i stedet for lyskryds. Lige nord for Arrecife ligger Cesar Manriques meget specielle hjem der efter hans død er lavet om til museum. Her kan man foruden Manrique's egne værker se malerier af en række kendte kunstnere.
Lanzarote er en del af det autonomidad som hedder De Canariske Øer (Isla Canarias). Øen dækker et areal på 850 km2, inklusive et par andre småøer. Der bor ca 55.000 indbyggere, den største by hedder Arrecife. Hovedindtægten på øen er turisme, af andre vigtige indtægtskilde kan nævnes ; fiskeri, saltudvinding og frugtavl. Der falder ca 200 mm nedbør om året.
Billederne er tager med et Nikon Zoom M 500 AF kamera med en 38-105 mm linse og et Canon EOS 500 N med en 28-80 mm linse.
Husk at klikke på et billedet hvis du vil se det noget størrere.
|
Her er hotellet vi boede på. Hotel Hesperia hedder det og det ligger ved ... |
.. Playa Dorada, som betyder Den Gyldne Strand, lidt er der om snakken ! |
Her står vi ved hotellets bagindgang som lå lige ud til stranden. |
|
Her står Gema ved hotellets indkørsel, statuen er tegnet af øens alt dominerende artitekt, som hedder Cesar Manrique. |
Gema i hotellets foyer med vandfald i bagrunden og en lille sø/å med fisk i forgrunden. |
Her ses vores værelse, egentligt havde vi ikke bestilt så stort et værelse, men da vi ankom til øen var vores oprindelige rum ikke klar og efter at vi var sendt på rummet for 3. gang uden at det var færdig, fik vi dette i stedet for. |
|
På stranden ud for hotellet lå der en lille ø ca 100 meter ude, vi svømmede ofte ud og dykkede fra øen, der var urolige mange flotte fisk. |
Med dette skib gik turen til ... |
Fuerteventura, naboøen som lå ca1 timers seljlads fra Lanzarote. |
|
På vejen tilbage kunne vi prøve forskellige ting f.eks en vandscooter, .... |
... og en banan, det var rigtig sjovt! ... |
...specielt da den til slut slog et skarpt sving så alle røg af!! |
|
Det var også sjovt at springe i vandet fra skibets agteende ... |
... dykke ned i det klare blå vand. |
Her ses en frugt, som hedder kaktusfigner, man skal passe meget på når man tager dem op, der sidder nemlig små, næsten usynlige pigge på dem. |
|
En anden udflugt gik til en Nationalpark som hedder Timanfaya, den ligger midt på øen. |
Her kan man får en rund tur på kameler, det prøvede vi dog ikke, da Gema er allergisk over for dyrestøv. |
Parken består stort kun af lavasten, det er forbudt at færdes frit i parken, ... |
|
man kører til en p-plads hvor man sætter sig ind i en bus og bliver så transporteret rundt i denne lavaørken |
Det ligner ikke noget jeg har set før, nogle mennesker siger, at man skulle tror man var på månen! |
Ærgelig nok fik vi ikke lov, til at se ned i et af de mange kratere som var i parken. |
|
Stort set alt var brunt og sort i parken, men enkelte steder var der lidt grønne nuancer som på billedet her. |
Et forstenet bjerg mere af lava! |
Om dette er et krater eller bare et hul er svært at vide, når vi ikke måtte gå ud af bussen! |
|
Som forklaret tidligere består dette område af gammel vulkan, og nogle steder er de øverste sten så varme at de ikke er til at holde i hånden. |
Der laves en lille show hvor de smide en lille spandfuld vand ned i et hul, vandet nærmest eksplodere i et højt "blop" og kommer op igen som damp. Det er vel det som kaldes en menneskeskabt gejser. |
Et andet sted ligger de noget kvas på kanten af et hul, som der så senere går ild i - af sig selv! |
|
Der lå en restaurant ved p-pladsen, hvor de serverede kød og kylling grilleret på en naturgrill, d.v.s. en rist som var sat på et hul i jorden. Her steges der et par store oksekotellettter. |
Den mest typiske vegetation på øen, nemlig kaktusser. |
Udsigt til et af de mange bjerge på øen. |
|
Endnu en skultur af Cesar Manrique, vi er på vej hen til hans hus som nu er indrettet til museum. |
Her sidder jeg udefor en del af hans hus, som er meget typisk stil for husene på øen. |
Her står Gema i en gang i hans hus, en del af huset er bygget ind i klipperne. |
|
Dette er faktisk en vinhave, for at beskytte vinranke mod den til tider stride vin, bygger de disse buede mure omkring dem. |
En aften tog vi til et sted som hedder Flameos del Aqua som bl.a. var kendt for ... |
... disse hvide små krebs, som bare findes dette ene sted i verden. |
|
Inde i klippen var der en restaurant hvor der optrådte en lokal gruppe, som spillede og dansede for os. Det var godt, det bare tog 15 minuttter! |
Vi slapper lidt af. |
Her forlader vi så Lanzarote med et sidste glimt af øen. |
|
|
|
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
På disse adresser kan du læse mere om Lanzarote ;
http://www.lanzarote-guide.com
http://home.worldonline.dk/~lcn_phe/lanzarote.htm
Sidst opdateret oktober 2003. | Webmester; Jegvan Durhuus. | Copyright © Jegvan Durhuus