Jegvan´s side
Dette er en lidt længere beskrivelse af mit liv indtil nu, måske finder du den for lang og kedelig, men det gav mig faktisk mig lidt at tænke på, da jeg skulle nedfælde min livshistorie på skrift. Det har været en selvevaluering af de valg og beslutninger jeg har taget i mit liv, indtil nu.
Jeg har valgt at dele beskrivelsen op i følgende afsnit:
Jegvan Durhuus kan da ikke være et dansk navn, tænker du sikkert, og det er heller ikke helt løgn, navnet stammer fra Færøerne, hvorfra min far, Trygvé kommer. Han kom forbi Skagen en gang i begyndelsen af 60'erne, mødte min mor, Inge Lissa og jeg blev født 30 april 1963. Jeg voksede op ene dreng sammen med min storesøster Rikke ( 2 år ældre ), og min lillesøster Hanne ( 1 år yngre ), disse to havde jeg mange "drabelige" konflikter med, gennem hele min opvækst. Da jeg var 8 år kom den næste lillesøster, som hedder Sonja, til verden. Hende måtte jeg mange gange "redde fra mine to ondskabsfulde" søstre, som tit forsøgte at bilde hende ind, at hun i hvert fald ikke hørte hjemme i vores familie. Vi søskende skiftedes til at hjælpe vores mor, men at holde huset og haven i stand ( vores far som er fisker, var ikke hjemme ret tit ). Foruden dette, husker jeg, at jeg tilbragte megen tid, nede hos min mormor, Oda Jeppesen på Jens Digets Vej, som boede tæt på stranden, ikke så meget for at bade, men for at lege i klitterne og i bunkerne, dem tyskerne byggede under 2. verdenskrig, som endnu ikke var blevet lukket, sammen med mine venner.
I 1970 begyndte jeg på Ankermedets Skole, og vistnok samme år, fik jeg valget om at fortsætte med at gå til dans, eller begynde at gå til spejder. Jeg valgte at gå til spejder, jeg brød mig nemlig ikke særlig meget om at gå til dans. Den beslutning er faktisk et af de vigtigste og bedste, jeg nogensinde har taget, det vil du kunne læse meget mere om senere. I skolen hørte jeg til hverken til de dygtigste eller dårligste, blev heller ikke mobbet, så alt i alt husker jeg faktisk ikke så meget fra mine 10 år der. Foruden spejder spillede jeg også fodbold, jeg kan huske, at jeg i en af mine første stile skrev, at mit højeste ønske var, at ende som professionel fodboldspiller i udlandet, hvilket var utopi, da jeg altid spillede på det dårligste hold ! For øvrigt sluttede min karriere på banen som 15 årig, da jeg fik arbejde hos NB Thomsen, en fiskeekportør på Skagen Havn. Hvor tidligt jeg begynde at tjene penge, husker jeg ikke, men mit første job, fik jeg, da jeg overtog min onkel " Fuser's " avisrute med Ugeavisen. Senere " redde " jeg garn, det vil sige at rengøre de garn som fiskerne brugte. Ved dette arbejde tjente jeg ikke særlig mange penge, da jeg ikke var ret hurtig og da forholdene hvor vi arbejdede var dårlige, var jeg lykkelig, da jeg fik jobbet med at gøre rent efter den daglige produktion hos NB Thomsen, for øvrigt på samme dag som min far fyldte 40 år ( han fik en Raleigh cykel i fødselsdagsgave, den var han så letsindig at låne til mig efter nogle dage - hvilket betød at den meget hurtigt så rigtig gammel ud ! ).
Så længe jeg kan huske tilbage i skolen, har jeg altid ønsket at uddannet mig til kok, ikke fordi at jeg var speciel dygtig i husgerning eller hjemme til at lave mad, sådan var det bare ! Jeg kom i erhverspraktik på Hotel Skagen, jeg tror det var i 1978, blev skrevet op på ventelisten for kokkelærninge og blev lovet plads fra 1. januar 1982. Det betød at jeg havde 1½ år efter skolen var færdig, det virkede lidt uoverskueligt for mig, så jeg søgte ind på telegrafistlinien på Fanø Søfartsskole, samtidig med at jeg startede på Levnedsmiddellinien på Aalborg Tekniske Skole. Her gik jeg i vistnok 2 måneder før jeg stoppede. Det var svært at undvære pengene som jeg havde vænnet mig til at tjene. Fik igen arbejde hos N.B. Thomsen, nu som heltids arbejdsmand. Heldigvis fik jeg besked på, at jeg kunne starte på Hotel Skagen et år før lovet ( var dette ikke sket, ville jeg nok stadigvæk arbejde på fiskefabrik i Skagen !! ). 3½ år tog det at blive kok. I min læretid flyttede jeg hjemmefra ( som jeg huske det, efter et skænderi med mine forældre - vi blev dog hurtigt gode venner igen ) købte en motorcykel som efter et år blev byttet til en større, hvilket betød at jeg måtte tage et ekstra job med at gøre rent på en skolen. Den periode var rigtig hård, når jeg ikke var på arbejde, levede jeg af rugbrød med kogte ris og gulerødder. Også fordi at arbejdet som kok ofte betød at jeg først var færdig kl 23 og normalt skulle jeg så møde igen kl 7 næste morgen på hotellet, og derimellem skulle skolen jo så gøres ren !
30. juni 1984 blev jeg færdig uddannet som kok, nogle måneder forinden var jeg på session. Her blev jeg først kasseret med Psoriasis, da jeg fortalte lægen, at det var jeg ked af, da jeg ville gerne være politimand, og for at blive dette skulle værnepligten aftjenes, han sagde så begrænset egnet, senere trak jeg såmænd også frinummer ( nr 34.500 ), men jeg meldte mig frivilligt til tjeneste i marinen. Her startede jeg på Søværnets grundskole i Auderød i august måned. Først 8 ugers dødssyg grunduddannelse, heldigvis med Peter fra Århus i kompagniet, han satte mange grå hård i de unge sergert'er som hundsede med os, ved bl.a. at efterligne deres kommandoråb, sang "tingelingelater" i gelledet m.m. Efter de 8 uger endnu 3 uger med speciel uddannelse, alt efter hvor vi skulle gøre tjeneste. Jeg var heldig, min hensigt med at søge i marinen var at komme til Grønland - det lykkedes, forøvrigt sammen med Peter og 18 andre gutter. Mit job på Grønnedal, som basen hedder, var som Admiralens Ryler. Min opgave var at være admiralens chauffør, gøre rent hos ham og lave hans mad. Et meget taknemlig job med masser af fritid for at opleve lidt af Grønlands pragtfulde natur. Det som gjorde størst indtryk hos mig, var at naturen er så stærk deroppe, ikke noget med at bare tage det rigtige tøj på, som det at færdes i naturen i Danmark, jo bare handler om ! Næ, naturen på Grønland kan skifte uhyggeligt hurtigt, og hvis ikke du lytter til vejrudsigten eller holder øje med barometeret kan det bliver din død, at bevæge dig udenfor en dør. I julen 1984 havde vejrguden bestemt, at vi skulle blive indendøre i 48 timer. Der rasede en storm så kraftigt at vi havde totalt udgangsforbund, nogle nye huse som endnu ikke var helt færdige blev kastet over i andre huse, vinduer blev blæst ind, men heldigvis skete der ingen personskader. Med hensyn til soldatertiden de 6 måneder og det diciplinsystem som bliver kørt mellem de værnepligtige på Grønnedal, kan det være, at det er en historie, som jeg vender tilbage til, på et senere tidspunkt.
Hjemme i Danmark igen i april '85, tog jeg i maj på en interrailtur sammen med en gammel flamme fra Løgstør, som jeg havde mødt på kokkeskolen i Aalborg. 3 uger som gik over Genéve, Venedig, Firenze, Pisa, Rom over Nice til Paris, 3 uger hvor vi gik rundt til alle seværdighederne i de forskellige byer, levede af kildevand, flûte men ikke kærlighed, så jeg kom hjem 8 kilo lettere ( lyder af meget, men jeg havde altså taget 10 kilo på, under Grønlands opholdet ), så det er en slankekur jeg varmt kan anbefale. I juni begyndte jeg mit første rigtige job som kok. Esben fra Randers, som jeg havde mødt på kokkeskolen og som desuden også gjorde tjeneste på Grønland, og jeg skulle køre køkkenet på Sømærket i GL. Skagen. Esben stod for kødsiden, jeg for fiskesiden. Det blev en hård men også en utrolig sjov sommer. Når jeg nu tænker tilbage, er jeg overbevist om at det var meget godt at det kun var et sommerjob ; vi fik en vane for at skulle ind og have en dukkert i Vesterhavet når vi var færdige ved 23/24 tiden, derefter skulle vi lige ind på den nærmeste bar have et par små glas til at lune os på, tilbage til Sømærket hvor der var " live " musik, så vi sad gerne og hyggede os til lang ud på natten. Op næste dag kl 10 måtte vi lige have en enkel ½ liters fadøl, før systemet fungeret og vi var klar til frokost rykket. Var jeg fortsat sådan længere end de 3 måneder, var jeg sikkert endt som alkoholiker. Heldigvis fik jeg job på Hotel Skagen Strand i efteråret, tog et par kurser på Aalborg Kokkeskolen i lavsæsonen i jan/feb og fra marts 1986 til September 1987 arbejdede jeg på Brøndums Hotel i Skagen. Brøndums er det sted som jeg har arbejdet længst tid som kok, det var en godt sted rent fagligt at arbejde, maden blev tilberedt fra bunden af, ingen dårlige kompromiser på kvaliteten samtidig med at stemningen i køkkenet var herlig. Grunden til at jeg stoppede på Brøndums, var såmænd at vi daværende kæreste havde fået arbejde i en bank, så vi flyttede til Aalborg, og jeg fik arbejde som Chefkok på Hotel Alpina i Hobro. Et job hvor, som når jeg ser tilbage, ikke rigtig gik i spænd med chefen, og derfor blev jeg kun der i 4 måneder. Næste opgave blev Chefkok på Gl. Vraa Slotsrestaurant, hvor Hans Boldt havde forpagtet restauranten. Hans og jeg havde et godt forhold, med efterhånden blev jeg træt af, at arbejde i weekenderne og om aftenen, det var svært at have et forhold med disse trælse arbejdstider, jeg besluttede at prøve noget helt andet, så i juni 1988 blev jeg ansat som pædagogmedhjælper i " Børnehaven Beatesmindevej " i Aalborg.
En barnlig tid !
At arbejdet med børn havde jeg aldrig drømt om kunne være så hårdt, nogle dage hvor jeg kun arbejdede 5 timer var jeg ligeså så træt, som når jeg havde stået 18 timer ved gryderne ! Men jeg var alligevel utrolig glad for jobbet, til sidst blev jeg dog træt af, at børnene og de voksne forventede, at jeg stort set lavede det samme dag ud og ind, så i november 1989, søgte jeg tilbage til kokkefaget og endte igen hos Hans Boldt som Chefkok på " Kokkedal Slot " ved Brovst. Hans havde nogle måneder forinden forpagtet restauranten på slottet, som fra at være et drengehjem nu var gjort til hotel og konferencested. Kokkedal Slot er et rigtig (u)hyggeligt sted, som ligger lidt langt ude på landet, med en historie der går langt tilbage, bl.a. spøger det ! Det nærmeste jeg oplevede, var at høre grene som slog mod ruden, der var bare ingen træ udenfor vinduet ! Foruden at være ansvarlig for køkkenet på slottet, var der dage hvor jeg også havde ansvar for resten af slottet - helt alene, så havde jeg travlt bare jeg havde 3 gæster ! I efteråret 1990 tog jeg sammen med mine forældre, min "store" lillesøster og hendes søn på ferie på Færøerne. Det var første gang i mit voksne liv, sidste gang jeg var der var i 69/70, at jeg oplevede min fars fødeby Vestmanna på øen Strømø. Da forholdet med min kæreste gennem 4 år lige var gået istykker havde jeg en del at tænke over, hvilke de blæstomsuste fjelde på øen var gode til. Jeg var desuden med til at hente får ind, en ikke helt ufarlig mission, da de tit går på stejle fjelsider og græsser. Det var en oplevelse jeg sent vil glemme, bl.a husker jeg, at vi stod ude ved Atlanterhavet på en fjelside, solen skinnede på os med få meter ude i havet regnende det. Et utroligt flot syn !
Paris - gastronomiens Mekka !
Det var faktisk denne indtryksrige tur til Færøerne, som gjorde at jeg en dag mens jeg kørte til slottet ( ca 60 km ), sagde til mig selv ; " hvad gør du egentlig her, i dette land med en så kedelig natur. Hvis du skal ud at se verden er det nu, mens du er ung og uafhængig " ( jeg havde godt nok et hus i Gunderup syd for Aalborg, som jeg forgæves forsøgte at sælge eller leje ud ). Som sagt så gjort, en skandinavisk restaurant i Versailles, lige udenfor Paris søgte en dansk kok, en af mine gamle lærlinge fra Gl. Vraa Slot arbejdede der nu, men ville hjem, så jeg startede på restaurant " Au Comtoir Nordique " ( på den nordiske disk ) i november måned 1990. Restauranten var et udstillingsvindue for et fransk importfirma, Skan Import ejet af en danske Knud Thøgersen. Min opgave var at bibeholde det nordiske islæt, men det mente de franske kokke som var på stedet, ikke det var så vigtig, så der var meget rivalisering mellem os. Samtidig med at det var meget halv fabrikata vi serverede, hvilket ikke er så sjovt at arbejde med, og det faktum, at jeg ikke rigtigt lærte at tale sproget, gjorder at jeg forlod Versailles efter ca 8 måneder og søgte ind til Paris. Nu skulle jeg rigtigt lære det franske sprog og kogekunst - troede jeg. Men Vorherrebevares, restauranten jeg fik arbejde på, var noget uhumsk, jeg var ansat i det kolde køkken, inden vi begyndte om morgenen skulle vi lige banke på låget af koldjomfruen, så alle kakkelakkerne kunne forsvinde, béarnaise saucen stod på ovnen og det som ikke blev brugt samme aften blev blandet i det nye næste dag - utroligt at ingen af gæsterne blev syge, dem var der forøvrigt masser af, vi havde restauranten fyldt op, nogle gange op til 4-5 gange om dagen. Jeg blev fyret efter en skænderi med køkkenchefen, 1 ½ måned blev det til. Nu var jeg godt og grundigt træt af det franske og af kokkefaget, så hjemme i lille Danmark igen fik jeg arbejde på en laksefabrik i Skagen. Da lønnen i Frankrig ikke var særlig høj, havde jeg en lille gæld i banken, så fra midt i november og til julen ´91 knoklede jeg en vis legemsdel ud af bukserne, fra 6 morgen til omkring 24 om aftenen, og kun søndagene fri !
Drømmen om mit eget firma !
I begyndelsen af ´92, mens jeg gik arbejdsløs, forsøgte jeg at starte Gastronomisk Caterings Service op, et cateringsfirma hvis speciale var fester hvor jeg var havde ansvaret for alt, lige fra indbydelsekort til opvask og oprydning. Det mente fagforeningen ikke jeg måtte, mens jeg var arbejdsløs, så jeg måtte stoppe min annoncering hvis jeg fortsat ville have understøttelse. Jeg mente at jeg kunne have jobbet som b-indtægt, men det tog 3 måneder inden fagforeningen godkendte det, og så havde jeg ikke råd til at starte med mine annoncer igen. Så inden drømmen blev til virkelighed vågnede jeg brat op ! Jeg tog igen arbejde på havnen - som sildegæller hos Erik Taabel A/S, det er godt nok det mest dødsyge job jeg nogensinde har haft, ensformigt - ved hver eneste sild skal gællerne hives/skæres ud, koldt - sildene måtte naturligvis ikke være for varme, så de var iset til, beskidt - det kunne ikke undgås at jeg var sjasket til med sildegæller og blod. Heldigvis varede min karriere som " gæller " kun 3 uger, så blev jeg flyttet til at sørge for at gællerne altid havde sild på bordet - en helt forfremmelse, syntes jeg selv. Jeg blev faktisk hængende hos Taabel i over 2 år, omkring juletid ´93 havde jeg et kort forhold med en lærer. Hun fik mig faktisk overbevist om, at det stadigvæk som 30 årig, endnu ikke var for sent at tage en ny uddannelse, og at jeg skulle søge ind på Seminariet, for at læse til lærer eller pædagog. Sildene var jeg efterhånden godt trætte af, det værste var nu, at arbejdet var så rutinepræget, at jeg følte, det ikke var nødvendigt, at have hjernen med på arbejde. Inden jeg overhovedet vidste, om jeg var kommet ind på seminariet, søgte jeg om 1 års sabbatorlov fra Taabel med start i maj måned 1994. Jeg havde nemlig besluttet at sommeren skulle tilbringe's i USA som frivilligt spejderleder.
Verdens største Spejdercenter !
I det nordøstlige hjørne af New Mexico, ved foden af Sangre de Cristo bjergene (som er en del af Rocky Mountains ) ligger " Philmont Scout Ranch ", som er et af verdens største spejdercentre. På dette vidunderlige sted tilbragte jeg 10 uger som jeg sent vil glemmer. Jeg oplevede en natur som er unique, hvor vilde dyr som bjørne, ørne og bison okser, lever naboer til de 16.000 spejdere som hvert år besøger stedet. Enten for at hike i området eller for at tage på kursus. Det var kursus afdelingen jeg var tilknyttet. Min opgave var at beskæftige børn, hvis forældre var på kursus. Det var forskellige aldersgruppe hver uge, lige fra børn på 2 år til unge på 17-18 år. Her mødte jeg almindelige amerikanere, fra stort set hele landet, og det var udelukkende flinke og rare mennesker jeg mødte på Philmont - i modsætning til New York som jeg tilbragte 3 dage i, inden jeg rejste hjem til Danmark. Mit indtryk af byen var, at folk er utrolige mistroiske, har hulens travlt, og tilbyder de at hjælpe dig, er det for at snyde dig ! Nå, men tilbage til Philmont. Hver lørdag kl 11.00 havde vi fri, så var det tid at udforske området. Det foregik til fods, vandreture som gik til over bjerge, eller bare langs rislene vandløb i smukke skove. Disse vandreture gav et stærk sammenhold i staben på Philmont. Faktisk er det sådanne, at det er fra weekendturene, jeg har de fedeste oplevelser, bl.a. kørte vi til Denver, Texas ( en køretur på 10 timer ) for at se en baseball kamp, endda kun en trænningskamp ! Desuden besøgte vi de lokale seværdigheder ; Et Kit Carson Museum, badning i varme kilder og i floden Rio Grande ( midt om natten ), et hotel hvor berømtheder som Billy the Kid, Buffalo Bill m.fl. har overnattet, der er stadig skudhuller i loftet efter "drabelige" skud dueller. Der blev også tid til en smuttur til Mexico, nærmere betegnet byen Ciudad Juárez, som ligger klos op ad grænsen. Det var lidt "uhyggeligt" at se den store forskel, som der er mellem El Paso i U.S.A og Ciudad Juárez i Mexico, når afstanden er så lille. Inden jeg tog til New York besøgte jeg min søster Sonja i Mobile, Alabama, det var ganske hyggeligt at se hvordan hun, og hendes daværende kæreste Paul levede "overthere".
På skolebænken igen.
Det var med nervøsitet jeg
ventede på svar ( det kom mens jeg stadig var i USA ), om jeg var optaget
på Hjørring Seminarium. En pædagoguddannelse tager nemlig
3 ½ år, og jeg har aldrig, siden jeg blev færdig som kok,
været mere end 1½ år på samme sted, så jeg var
meget spændt på hvordan det skulle gå. Det gik over alt forventning,
en pædagoguddannelse er nemlig utrolig varieret; almindelig undervisning,
gruppearbejde, projektarbejde, selvstudie, individuelle opgave og praktik. Samtidig
mødte jeg mange nye mennesker og knyttede tætte venskaber med nogle
rare mennesker. Det er faktisk de år jeg har lært mest, og da arbejde
som pædagog er at arbejde med sin personlighed som vigtigste redskab,
lærte jeg nogle helt nye sider af mig selv at kende !
Under uddannelsen er der 3 praktikophold alle skal igennem. Mine praktiksteder
var ;
Januar - marts 1995 ; 3 måneders øvelsespraktik, Boenheden Oddevænget, Skagen. En boenhed med psykisk handicappede,
August 1995 - februar 1996 ; 1. 6 måneders praktik, Den Engelske Montessori Skole i Aravaca, Madrid hos Year 1 ( 5 årige børn ).
Februar - August 1997 ; 2. 6 måneders praktik, En børnehave i Hirtshals.
Ved siden af pædagog studiet
tog jeg i efteråret '96 en svømmelæreruddannelse.
De sidste 4 måneder jeg var på seminariet arbejdede jeg samtidig som vikar på Tjørnehuset i Hjørring, som er en afdeling af Familiecentret Vendsyssel. Tjørnehuset er et observationshjem for børn som er fjernet hjemmefra. Det var et job hvor jeg så samfundets mørke sider, små børn og unger mennesker, hvis forældre af en eller anden grund ikke magter forældrerollen og det ansvar der medfølger, altså blev børnene fjernet ! Et interessant, men også hård psykisk arbejde.
Pædagog - og hva' så ?
1. februar 1998 var jeg færdig uddannet som pædagog, min plan var nu at finde et vikariat på 4-5 måneder, og så under sommeren '98 flytte til Madrid, hvor jeg havde en kæreste. Måske har du allerede (under Vores historie) læst at sådan skulle det ikke gå. Grunden til at det var meningen først at tage til Madrid i løbet af sommeren var, at jeg havde et job hos spejderne som skulle gøres færdig. Jeg var nemlig ansvarlig leder for et arrangement for rovere (de over 17 årige spejdere) som afholdtes i marts måned samme år. Dette job var en del af mit arbejdsområde som medlem af Roverudvalget hos KFUM-Spejderne, et udvalg som jeg var medlem af i 6 år, heraf 2 år som formand, i perioden 1992 - '98. Foruden at lave arrangementer, var Roverudvalget's opgave at koordinere aktiviteter for Roverne i Danmark, samt udgivelse af div. materiale ( bl.a. forkyndelse- og aktivitets materiale ). De 6 år i Roverudvalget har givet mig meget, jeg kunne bruge mange af de ting som blev gennemgået på seminariet ; kommunikation, psykologi, projektarbejde og meget mere. Desuden var det spændende at prøve at arbejde på højt niveau inden for en organisation !
En gang spejder - altid spejder !
Som lovet tidligere, kommer nu lidt om mit spejderliv. Jeg begyndte i 1. Skagen som ulveunge, vistnok i 1971. Vi var en flok jævnaldrende 7 - 8 årige børn, som siden kom til at følges ad hos spejderne og i skolen. Det udviklede sig til, at vi var en gruppe, da vi var 14-15 år som stort set var sammen hele tiden, når vi kunne. som storspejder ( over 12 år ) og indtil Roveralderen, deltog jeg i alle de kurser KFUM-Spejderne arrangerede ; Roland 1 & 2, Diamantlejr samt lokale kurser. Det var faktisk sådanne, at jeg i mine ferier udelukkende tog på lejr med spejderne, ikke med familien ( dog var min mor med som madtante på nogle ulvesommerlejre og min lillesøster Hanne var også ulveunge ). Da vi blev lidt ældre 18/19 år snakkede vi lige så meget spejder når vi var sammen privat, som vi snakkede privat når vi var sammen som spejdere. Ja, det er næsten sådan, at alt det sjove jeg har oplevet som voksen, har været med spejderkammerater eller i spejderregi ; Rejser til Australien, USA, Mexico, Singapore, Tyskland, Spanien, og Frankrig, faldskærmsudspringning, kano- og kajak sejlads plus meget, meget mere. De fleste af mine kærester har også været spejdere ! I de år jeg arbejdede som kok, kunne jeg ikke være med så meget, men fra '92 til '98 havde var jeg, foruden arbejdet med Roverudvalget, leder i Skagen gruppe, først for juniorspejdere ( drenge og piger mellem 10-12 år ), siden ulveunger ( 8-10 år ). Som voksenspejder har jeg deltaget i mange kurser og arrangementer ; guitarkurser, Gilwelkursus ( det højeste inder for lederuddannelse i spejderregi ), instruktørkursus ( lær at lave en effektiv instruktion ) og seminarer i Frankrig. Uden spejderarbejdet havde mit liv uden tvivl været meget kedeligere, så det kan jeg kraftigt anbefale alle at prøve. Mit næste spejder projekt, tror jeg nok, bliver at lave en spejder enhed af skandinaviske børn her i Madrid.
En dansker i Madrid.
Nå ja, jeg glemte jo at fortælle lige før, at jeg kom til Madrid, hvor jeg var så heldigt at få arbejde som pædagog, på Den Skandinaviske Skole (Colegio Escandinavo). Det var lykken for mig, at kunne arbejde med en skandinaviske kultur, hvilke har gjort at det er så meget nemmere at blive integreret her i Madrid. Da jeg var i praktik hernede i '95, kan jeg huske at jeg savnede, at vide hvad der foregik hjemme i Danmark, og ude i det store udland, det er de spanske medier nemlig ligeglade med, og skolen havde ingen internet! Det er der heldigvis rådet bod på nu, da vi herhjemme har internet, og det bruges flittigt!
Mens jeg læste til pædagog, fik jeg SU, det er dog hverken til at dø eller lever af, så jeg tog et studielån. Det skal jo betales tilbage, derfor besluttede at jeg, i min lange sommerferie (vare fra midt i juni til næsten midt i september) i '99, at tage til Danmark og jeg fik et sommerferiejob som kok på Jacobs Café & Restaurant i Skagen. Siden '91 har jeg ikke arbejdet på restaurant som kok, det var faktisk rigtigt sjovt at prøve igen, jeg blev positiv overrasket over, så få dage der gik, inden jeg var inde i den gamle rytme, det var som om, der bare var gået 14 dage, siden jeg sidst var på arbejde.
År 2000 var et hektisk år for mig på mange måder, dels blev vi gift, jeg brugte faktisk meget af sommerferien på at gøre klar til brylluppet ; lave sovsen til maden, klargøring af nødplan (hvis vejret skulle blive dårligt), sætte lys op så gæsterne kunne se hvad de spiste, skrive tale m.m. (læs meget mere om brylluppet her) dels forberedelse, dvs fysisk træning, til en 540 km lang cykeltur gennem det nordlige og bjergrige Spanien. Se billeder fra turen her.
Siden sommeren 1997 og indtil 2002, havde jeg ansvaret for at lave mad i Mødestedet på Skagen Festivalen, som finder sted hvert år sidste weekend i juni måned. Det har været sjovt at være ansvarlig for sådan en opgave, omkring 3000 portioner mad ryger der over disken, de 4 dage festivalen varer. Dog ligger der utrolig meget planlægningsarbejde som foregår mest fra februar, men dog også resten af året. Under festivalen havde jeg ca 20 personer til at hjælpe mig.
I skoleåret 2001/02 blev jeg også IT-lærer på skolen for 2-9 klasse, det foregik på den måde at jeg hver onsdag gik fra i förskolan for at undervise i IT. Det var faktisk ganske sjovt at prøve at arbejde med lidt større børn og havde mod på at fortsætte med flere timer. Ydermere fik jeg de sidste 4-5 måneder af skoleåret også ansvaret for skolens netværk, det var ekstratimer efter normal arbejdstid og da der pludselig var problemer med vores internetopkobling og en ødelagt harddisk, betød det arbejde til midnat et par dage. Dog havde jeg Andreas, en svensk EU-praktikant til at hjælpe mig. Det lå lidt i kortene at jeg i det efterfølgende skoleår udelukkende skulle være ansat som IT-ansvarlig på skolen, men i sidste ende blev det ikke sådan. Andreas fik stillingen (selvom han havde sagt til mig, han ikke ville tage stillingen fra mig), det var noget af et chok for mig! Endnu mere træls var det, at jeg (sammen med en svensk pædagog) også fik at vide at jeg heller ikke kunne fortsætte som pædagog på förskolan. Årsagen var at skolen ikke havde så mange nye børn tilmeldt, til det nye skoleår og derfor blev nødt til at lægge førskole-klassen sammen med förskolan. Det var lidt af en nedtur, men heldigvis havde jeg arbejdet timer nok til at få arbejdsløshedsunderstøttelse først i periode på 2 måneder, derefter måtte jeg lige arbejde kort tid (hos min svigerfar og hans glasmesterværksted), derefter i 6 måneder. Den periode er netop slut og da det ikke er lykkedes mig at finde et arbejde, har jeg valgt igen at tage til Skagen for at arbejde som kok i ca 3 måneder, denne gang på Ruth´s Hotel i Gl. Skagen (også kaldet Højen).
Da jeg fik at vide at der ingen job var til mig på Den Skandinaviske Skole sendte jeg min CV til diverse andre internationale skoler, men da jeg i august ´02 endnu ikke havde fundet noget arbejde, tog jeg fat i den gamle drøm om at blive selvstændig, denne gang også som kok der tager ud at lave mad, men samtidig har jeg udvidet lidt, så jeg sælger danske produkter som ikke er så lette at finde her i Madrid. Det Lille Danske Køkken hedder det fritids projekt. I august ´03 fandt jeg et deltidsarbejde på et firma som hedder Izo System, det er et firma som er specialiseret i kvalitet. Mit arbejde består i at lytte til svenskere og så ud fra et skema evaluere hvordan de klarer opgaven. Ved siden af underviser jeg privat på en international skole i dansk.
Min fritid bruger jeg meget på computerstof, enten på internettet eller jeg er igang med at et eller andet projekt. Jeg forsøger at holde mig i en rimelig form, prøver at dyrker en eller andet form for sport 2-3 gange om ugen. Fra sep til juni træner jeg en gang om ugen på et lokalt fodboldhold (ikke Real Madrid ha-ha), men da jeg ikke er så dygtigt, spiller jeg ikke kampe for holdet. Derudover svømmer jeg også, stort set hver uge og en gang imellem spiller jeg padel (en mellemting mellem tennis og squash). Jeg kan mærke, at jeg er kommet i den alder, hvor jeg skal tænke over hvad jeg spiser, hvis ikke jeg vil have topmave. Jeg kan lide at se en god film i biografen eller på tv. Sport er også noget jeg kan bruge som tidsfordriv, jeg foretrække at udøver det selv, men sport på tv kan også bruges. Ophold i naturen bruger jeg mange weekenden på i årets løb, heldigvis har vi bare ca 45 min kørsel op til nogle flotte og udfordrende bjerge lidt nord for Madrid. Her kan der dyrkes skisport om vinteren og vandreture (sågar svæveflyvning) resten af året. Som tidligere nævnt er jeg spejder med stort S.
Personlighed. Måske skulle det været en anden som skrive disse linier, så var der sikkert kommet et helt andet billedet frem, men jeg ved ikke hvem jeg kan for til at skrive noget om mig, har du lyst ? - send mig fluks en mail. Jeg er stædig, men det ser jeg ikke altid som noget negativt, da jeg samtidig ikke er bange for at indrømme, hvis jeg har tager fejl. Jeg siger min mening, ofte's på en ikke særlig diplomatisk måde, hvilke gør at folk ofte tolker det mere negativt, end jeg egentlig mener det. Jeg stiller store krav til mig selv, jeg er meget praktisk, jeg mener selv at jeg er god til at organiserer. Min måske største force, er at jeg ser ting og problemer ud fra en anden vinkel end det normale, hvilket gør at jeg har god og anderledes overblik over ting. Rent politisk er jeg venstreorienteret, uden dog at være aktiv i nogen parti. Jeg er medlem af Dansk Røde Kors og støtter et barn i Ecuador gennem Børnefonden og prøver dagligt at klikke mig ind på websider der donerer mad til fattige, se her hvilke.
Jeg kalder mig selv kristen, selvom at jeg ikke tro på Gud i himlen, men at hele menneskeheden er Gud, og at paradiset kommer den dag, da der ikke findes krig på jorden, og at vi accepterer hinanden på trods af de forskellige trosretninger der findes. Jeg mener vi skal behandle andre som vi selv ønsker at blive behandlet. Min ynglingssymbol er Thors hammer, for mig symbolisere den, at alt hvad du end foretager dig, kommer det tifoldigt tilbage. Jeg stoler på mine medmennesker, tror på det gode i alle mennesker, men er dog klar over at der findes undtagelser. Jeg tænker meget på konsekvensen af mine handlinger, for på den måde at prøve at kunne forudsige evt negative ting.
Sidst opdateret oktober 2003. | Webmester; Jegvan Durhuus. | Copyright © Jegvan Durhuus